Anmeldelse af UnoTel 2023
UnoTel er et af Danmarks mindre teleselskaber, som blev stiftet tilbage i 2004. Siden da, har det været deres målsætning at tilbyde billige mobilabonnementer af høj kvalitet. De tilbyder dog ikke kun mobilabonnementer. Hos UnoTel kan du også få mobilt bredbånd, fastnettelefon og internet.
Som en del af TDC Group har UnoTel ressourcerne til at tilbyde lave priser på abonnementer og løsninger med god dækning. UnoTels daglige drift er dog 100 procent selvstændig fra TDC Group.
Hos UnoTel har man valgt at sætte sit fokus på en række hovedpunkter.
- UnoTel tilbyder enkle og gennemskuelige abonnementer
- UnoTel tilbyder abonnementer og produkter af høj kvalitet
- UnoTel tilbyder lave priser
- UnoTel tilbyder en god kundeservice
Det betyder blandt andet, at man hos UnoTel lægger vægt på, at samtlige medarbejdere særdeles erfarne, og ganske dygtige til deres arbejde. Af den grund, kan de også prale af deres hurtige kundeservice. De har nemlig nogle af landets absolut hurtigste responstider, når det kommer til henvendelser fra kunderne.
Så hvis du er interesseret i mobilabonnementer, fastnettelefon, internet eller mobil bredbånd af høj kvalitet til lave priser, med god og hurtig kundeservice, så er UnoTel noget for dig.
Læs med i denne anmeldelse af UnoTel, og bliv klogere på UnoTel, få et overblik over deres produkter og abonnementer, samt en introduktion til deres billige priser.
Mobilabonnement hos UnoTel
Når det kommer til mobilabonnementer, så er der ingen tvivl om, at det skal være enkelt og gennemskueligt, når man er kunde hos UnoTel. Besøger du UnoTels hjemmeside, så er den simpel og overskuelig, og du bliver med det samme præsenteret for de 5 mobilabonnementer, som UnoTel tilbyder.
I skrivende stund, kan du hos UnoTel abonnere på 3 forskellige mobilabonnementer, samt 2 forskellige forbrugsaftaler, hvor du betaler for dit forbrug. Fælles for alle 5 abonnementer er, at du kun betaler 49 kroner i oprettelse.
Som du vil opdage, er der abonnementer til dig, der gerne vil videochatte med familien og vennerne over FaceTime eller Skype – og til dig, der hellere vil snakke “normal”t i telefon.
For de fleste mennesker, er det UnoTels mobilabonnementer, der er de mest relevante. Der er, som nævnt, muligheden for at vælge mellem 3 forskellige abonnementer:
UnoAll: 20 timers tale, 20 GB data, fri SMS og MMS – 129 kroner om måneden
Det første, og billigste mobilabonnement hos UnoTel er UnoAll med 20 timers fri tale, og 20 GB data, samt fri SMS og MMS. Dette er et DK-abonnement, hvilket betyder, at det kun kan bruges i Danmark, og derfor kan du ikke bruge data, tale, SMS eller MMS i EU, uden ekstraomkostninger.
Forbrugsmæssigt er der rigeligt med både tale og data for den gennemsnitlige dansker – så hvis du ikke rejser, eller blot rejser en lille smule, vil et DK-abonnement som dette være det rigtige valg for dig.
UnoAll: 20 timers tale, 30 GB data, fri SMS og MMS – 149 kroner om måneden
Det midterste abonnement på listen over mobilabonnementer hos UnoTel er UnoAll med 20 timers tale, 30 GB data, samt fri SMS og MMS. Her får du 10 GB ekstra data, sammenlignet med det billigste mobilabonnement hos UnoTel – og samtidig får du muligheden for at bruge din telefon i EU, med 8 GB EU-data.
Hvis du streamer mange film, ser mange videoer, eller lignende på din telefon, uden at være opkoblet på WiFi, så kan det her abonnement være det rigtige for dig, da du her får 10 GB ekstra data.
Hvis du rejser meget – eller bare en gang i mellem, og godt kan lide at være adgang til internettet, når du er i udlandet – så kan det her abonnement være det rigtige for dig.
UnoAll: Fri tale, 30 GB data, fri SMS og MMS – 169 kroner om måneden
Det dyreste abonnement hos UnoTel er UnoAll med fri tale, 30 GB data, samt fri SMS og MMS. Her får du lige så meget data som ved det midterste mobilabonnement hos UnoTel, men til gengæld får du også fri tale.
Så hvis du snakker meget i telefon, så kan det være et rigtig godt abonnement for dig. Det kan for eksempel være et godt mobilabonnement til sælgere, webshopejere, personer med familie i den anden ende af landet, eller lignende.
Derudover, får du også 10 GB data i EU, hvilket også er lidt højere end ved det midterste abonnement.
For dig, der snakker meget i telefon, og måske også rejser, er det her det perfekte mobilabonnement.
Forbrugsafregnet abonnement hos UnoTel
Hvis du ikke bruger din telefon så meget, så kan det være værd at overveje, om man skal have et forbrugsafregnet abonnement. Det fungerer sådan, at du blive afregnet alt efter hvor meget du bruger din telefon, og du betaler dermed ikke en månedlig pris for aftalen.
UnoTel tilbyder 2 forskellige forbrugsaftaler; UnoSekund og UnoMinut. Fælles for dem begge er, at du ikke har adgang til data, men blot tale og SMS.
Vi anbefaler, at du grundigt overvejer, hvorvidt det kan betale sig med en forbrugsafregnet aftale, da det hurtigt kan blive dyrere end et normalt mobilabonnement hos UnoTel.
UnoSekund: 16 øre pr. sms, 50 øre pr. minut, afregnes pr. sekund
UnoSekund aftalen, er rimelig unik for UnoTel. Det er nemlig sådan, at du her kun bliver afregnet pr. sekund, hvor normen ellers er, at man bliver afregnet pr. minut.
Med UnoSekund aftalen, har UnoTel givet muligheden for at gøre det endnu billigere for dig, der sjældent taler i telefon i mere end et par minutter af gangen.
Det koster 50 øre pr. minut at tale i telefon med UnoSekund, hvilket svarer til 0,83 øre i sekundet. Derudover, skal du betale 16 øre pr. sms, som du sender.
Det betyder at hvis du taler i telefon i 4 timer og 20 minutter, eller mere i løbet af en måned – så kan det bedre betale sig at købe det billigste mobilabonnement med 20 timer og 20 GB data.
UnoMinut: 16 øre pr. sms, 39 øre pr. minut, afregnes pr. minut
Som du måske kan se, så er det billigere at snakke i telefon med UnoMinut. Her skal du dog være opmærksom på, at der rundes op til næste hele minut, når du skal betale for en samtale. Så denne giver bedre mening end UnoSekund, hvis du ofte snakker i telefon i længere tid af gangen.
Det koster det samme at sende SMS, med UnoMinut aftalen, som med UnoSekund – og det er derfor kun dit talebehov, som du bør overveje, når du beslutter hvilken af de to forbrugsaftaler, som du skal vælge.
Hvis du taler i telefon i mere end 5 timer og 30 minutter om måneden, så kan det bedre betale sig for dig at købe det billigste mobilabonnement hos UnoTel.
Mobilt bredbånd hos UnoTel
En anden ydelse, som UnoTel tilbyder, er mobilt bredbånd. Det betyder, at du kan bringe internettet med dig rundt, ligegyldig hvor du er. Det kan for eksempel være rigtig rart at have mobilt bredbånd fra UnoTel, hvis I sejler meget, tager på camping eller måske er i sommerhus, hvor der ikke er internet.
Mobilt bredbånd hos UnoTel er for dig, der har begrænset brug for data. Der er altså ikke pakker til dem, der skal sidde og game på ferien, men der er rigelig mulighed for at opdatere de sociale medier, se nyheder og se film og videoer på internettet, med en af de 3 pakker mobil bredbånd, som du kan få hos UnoTel.
De 3 pakker mobilt bredbånd kan tilbyde følgende:
- Mobil Bredbånd Small: 3 GB data v. 4G-hastighed (49 kroner om måneden)
- Mobil Bredbånd Medium: 10 GB data v. 4G-hastighed (99 kroner om måneden)
- Mobil Bredbånd Large: 30 GB data v. 4G-hastighed (149 kroner om måneden)
Hvis du skulle risikere at opbruge din data for den indeværende måned, så bliver hastigheden for dit mobile bredbånd hos UnoTel sat ned. Det kan være irriterende, men du kan stadig blive ved med at bruge internettet uden ekstra omkostninger.
ADSL internet hos UnoTel
Som vi nævnte tidligere, så er det også en mulighed at få ADSL internet hos UnoTel. Hvis du ikke er helt sikker på hvad ADSL er, så vær ej bekymret. I daglig tale kalder man det almindeligt bredbånd, og det er når du får internet gennem et telefonstik.
Derfor kan ADSL hos UnoTel være en rigtig god løsning, til dig, der bor i et gammelt hus, ikke vil binde dig til en antenneforening, eller af en anden grund kun har muligheden eller lysten til at få internet gennem telefonstikket.
Hos UnoTel, kan du vælge 4 forskellige ADSL bredbåndsabonnementer. Alle sammen med gratis oprettelse og ingen binding, til billige priser.
De 4 bredbåndsabonnementer hos UnoTel lyder således:
- Download 5 Mbit/s og upload 2 Mbit/s (199 kroner om måneden)
- Download 10 Mbit/s og upload 2 Mbit/s (219 kroner om måneden)
- Download 15 Mbit/s og upload 1 Mbit/s (239 kroner om måneden)
- Download 20 Mbit/s og upload 2 Mbit/s (249 kroner om måneden)
Når du har et bredbåndsabonnement hos UnoTel, så er det naturligvis med ubegrænset forbrug, så du kan bruge internettet lige så meget, som du ønsker.
Fastnettelefon hos UnoTel
Flere og flere vælger deres fastnettelefon fra, fordi det hurtigt bliver dyrt. Men hos UnoTel, der kan du få en enkel og billig aftale, så du kan beholde din fastnettelefon, uden at det bliver for dyrt.
Fast Telefoni hos UnoTel, er alternativet til dit traditionelle fastnet abonnement, og du bliver her afregnet alt efter forbrug, ala de forbrugsafregnede mobilabonnementer, som vi gennemgik tidligere i anmeldelsen af UnoTel.
Med fastnettelefon, eller Fast Telefoni, hos Unotel kan du betale 10 øre pr. minuts tale og kun 25 øre i opkaldsafgift. Det betyder, at du kan snakke i en time for blot 6 kroner, og det er oven i købet super billigt at ringe til udlandet med fastnettelefon hos UnoTel.
UnoTels dækning
Det er sådan set ligegyldigt hvor gode priser, et mobilselskab, kan tilbyde på sine mobilabonnementer, hvis ikke de har god dækning. Men heldigvis er det ikke et problem for UnoTel.
De drager nemlig nytte af at være en del af TDC Group, da de kan bruge TDCs netværk, som er blandt landets absolut bedste. Det betyder, at stort set ligegyldig hvor du er, så kan du altid finde dækning med UnoTel. Se alle dækningskort
Derfor er det også TDCs dækningskort, som du skal kigge på, hvis du vil blive klogere på hvorvidt UnoTel dækker tilstrækkeligt i dit område. Og det gør de med stor sandsynlighed, for med stærk 4G dækning i befolkede områder, og solid 3G dækning i resten af landet, så er du altid garanteret et godt signal, når du er kunde hos UnoTel.
5G hos UnoTel på vej
Hvis du er lidt interesseret i teknologi og data, så vil du sandsynligvis også være lidt nysgerrig på hvornår UnoTels kan tilbyde 5G til deres kunder.
Der er endnu ikke en officiel udmelding om, hvornår UnoTels planlægger at kunne tilbyde sine kunder 5G data, men til gengæld har TDC meldt ud, at de vil begynde at udrulle 5G dækning i oktober 2019. Inden udgangen af 2020, vil TDC dække hele landet med 5G, og derfor tør vi også godt antage, at UnoTels kunder vil kunne modtage 5G signal i løbet af 2020. Læs pressemeddelelsen.
Men hvorfor er det vigtigt med 5G data? Jo, det er det fordi, at det er lynhurtigt. Med 5G på din telefon, vil du kunne downloade en film i HD-opløsning på blot et par sekunder. Man forventer nemlig at hastighederne kan nå helt op til 10 GB i sekundet.
Lige nu topper 4G netværket omkring 200 MB i sekundet. Forskere og industrifolk forventer, at 5G kommer til at revolutionere alt lige fra industri og teknologi, til den måde vi i dag bruger internettet på.
Så der er ingen tvivl om, at det kunne være spændende at være med på rejsen. Og med UnoTel er du sikret en plads, da de benytter sig af et af Danmarks absolut største og mest solide netværk.
Bonusydelser hos UnoTel
Vi har gennemgået det vigtigste – du har fået et indblik i hvilke produkter UnoTel tilbyder sine kunder, og forhåbentligt har du fået en idé om hvorvidt de har et mobilabonnement, mobil bredbånd, fastnet abonnement, eller bredbånd, der passer til dig.
Nu vil vi kort gennemgå nogle af de bonusydelser, eller ekstra fordele, som du kan få med, når du bliver kunde hos UnoTel.
Kundeportal hos Unotel
Som kunde hos UnoTel får du adgang til en fin kundeportal, hvor du kan få et overblik over regninger fra UnoTel, samt dit forbrug. Du vælger selv brugernavn og password, og kan altid holde status på det eller de produkter, som du måtte have hos UnoTel.
Hvis du har Fast Telefoni eller et forbrugsafregnet mobilabonnement, så kan du naturligvis også få en oversigt over dine samtaler, deres varighed, og hvad det har kostet dig. På den måde, kan du altid holde øje med, hvorvidt der er sket en fejl eller ej.
Automatisk optankning hos UnoTel
Det er muligt at aktivere automatisk optankning, når du er kunde hos UnoTel. På den måde kan du altid sørge for, at der er penge på din saldo hos UnoTel. Dermed bliver dit nummer ikke spærret, og dine regninger bliver altid betalt.
Du fastsætter selv det beløb, som UnoTel skal sætte ind på din saldo, når der bliver foretaget en automatisk optankning, og du bliver naturligvis informeret både pr. e-mail og SMS, når det sker.
Tyverispærring hos Unotel
Hvis din telefon bliver stjålet, kan det være en god idé at spærre simkortet med det samme. Udover, at det begrænser tyvens mulighed for at bruge telefonen, da vedkommende ikke længere vil have mulighed for at benytte data, så risikerer du heller ikke, at få en stor regning, fordi der er blevet ringet til udlandet eller lignende.
UnoTel giver dig derfor muligheden for at spærre dit simkort hurtigt og nemt. Det kan du gøre på to måder:
- Ring til UnoTel døgnet rundt og oplys dem om, at dit telefonnummer skal spærres.
- Spær simkortet via kundeportalen med et enkelt klik.
Herefter, vil både ind- og udgående opkald til din telefon med et mobilabonnement fra UnoTel være spærret.
Du vil automatisk få tilsendt et nyt simkort med det samme telefonnummer.
Skal du være kunde hos UnoTel?
Hvis hurtig kundeservice, fornuftige abonnementer af høj kvalitet og med god dækning til billige lave priser, er vigtigt for dig – så bør du overveje UnoTel.
Hos UnoTel er der ingen komplicerede mobilabonnementer eller aftaler. UnoTel har begrænset sig til en håndfuld abonnementer, og så er det blot op til dig at vælge det mobilabonnement, der passer bedst til dig.
Hvis du er lidt interesseret i 5G, så er der ingen tvivl om, at UnoTels kunder virker til at være nogle af dem, der vil få bedst 5G dækning inden udgangen af 2020 – og det er uden tvivl også en stor fordel.
Så kig forbi UnoTel i dag, og find et mobilabonnement, der passer til dig.
UnoTels adresse og kontaktinformationer
UnoTel Kundeservice
Postboks 201
8310 Tranbjerg
CVR: 40075291
Kontakt Unotel på telefon +45 70 25 50 80
eller via e-mail support@unotel.dk