Forlæng batteritiden på din mobil
Vi kender alle sammen det at kigge på telefonen og se at det lille batteriikon i toppen er rødt og mobilen næsten er løbet tør for strøm. Det er rigtig irriterende især hvis du står og skal bruge din mobil til noget vigtigt og ikke lige har tid eller mulighed til at få den sat i en oplader. Hvis batteriet er dødt er telefonen ikke meget bevendt på farten og det kan gøre en tur i byen rigtig besværlig, da man i den moderne verden er helt koblet fra systemet uden sin trofaste smartphone ved sin side.
For at hjælpe dig med at få mest muligt batteritid ud af din smartphone, uanset om det er en Iphone eller en Android har vi fået vores eksperter til at gennemgå en række forskellige ting du kan gøre for at optimere batteritiden på din telefon og ikke mindst batteriets levetid.
Sådan forlænger du batteritiden på din smartphone:
- Skift fra mobil data ( 3G, 4G, LTE) og brug en WIFI-forbindelse så snart det er muligt. Din telefon bruger meget mindre strøm ved at gå på nettet via WIFI end ved at bruge det mobile datanet. Du sparer samtidig penge på dit dataforbrug, med mindre du har et abonnement med fri data eller en stor datapakke.
- Deaktiver placeringstjenester på din telefon. Rigtig mange apps og programmer på mobilen bruger gps-trackeren til at lagre lokationsdata og komme med bedre forslag til ting i nærheden for eksempel. Når din telefon bruger placeringen, henter den data fra en GPS-sattelit i kredsløb om jorden. Det bruger meget strøm og kan hurtigt sluge en god del af dit batteri.
- Deaktiver automatiske opdateringer af din telefon. Rigtig mang eapps og programmer til både Iphone og Android er sat til som udgangspunkt at opdatere automatisk, så snart en ny opdatering er klar. Det bruger unødig meget strøm og dræner hurtigt dit mobilbatteri, især hvis du ikke er tilkoblet et WIFI netværk. Derfor bør du slå automatiske opdateringer fra og kun tillade telefonen at opdatere, når den sidder i en oplader og er tilsluttet dit WIFI.
- Slå automatisk synkronisering af mails m.m. fra. Hvis din telefon er sat til at hente nye emails hele tiden, bruger den meget strøm på at gå på nettet og tjekke samt hente mails. Det kan være en strømtyv man ikke lige regner med. Hvis du som mange af os, har flere emailkonti tilknyttet mobilen, går der hurtigt rigtig meget battertid på at synkronisere dine forskellgie konti med nye emails og lignende.
- Deaktiver Bluetooth på telefonen. Har du Bluetooth tændt altid? Langt størsetdelen af de danske mobilbrugere har konstant tændt for bluetooth og tænker ikke videre over det lille ikon på statusbaren i toppen af skærmen. Det burde du dog gøre, en tændt Bluetooth-radio bruger strøm og er medvirkende til det generelt høje strømforbrug på smartphones. Så sluk Bluetooth hvis du ikke har tilsluttet noget via det trådløse system.
- Slå skærmrotation og bevægelig baggrund fra. Vi er vant til at skærmen drejer i takt med at vi vender telefonen den ene eller anden vej. Det er en energisluger, du også snildt kan slå fra for at spare på energien. Har du en af de nyere Apple Iphones kan du ligeledes med fordel slå den bevægelige baggrund fra, også kendt som “Parallax effekten” Det ser godt ud, men det dræner altså også strømmen fra dit mobilbatteri.
- Juster lysstyrken på skærmen. Det er et velkendt trick, til at få mere liv ud af batteriet og ikke uden grund. Det giver en fornuftig besparelse og gør en forskel hvis du sidder med skærmen tændt i længere tid og f.eks ser en video eller lign på Youtube f.eks.
- Genstart telefonen hver dag. Det lyder måske lidt underligt, at det skulle hjælpe på mobilens batteritid med en genstart. grunden til at det virker er at en genstart lukker alle programmer og processer der kører på telefonen. hvis der er mange apps og programmer der kører i baggrunden kan de bruge enormt meget strøm, uden du får noget som helst ud af det. Desuden vil du opdage at din mobil er hurtigere og bedre at bruge hvis du genstarter den ofte, præcis som med din computer.
- Aktiver strømbesparelse. De fleste nye moderne smartphones fra samsung til Apple har indbyggede apps der, i større eller mindre grad, kan hjælpe dig med at spare på strømmen når du er på farten. Det er tit en god ide at gå dem igennem og tjekke hvad de deaktiverer og justerer på, så din telefon stadigvæk virker efter hensigten når du aktiverer strømspareren.
- Vælg et abonnement med god dækning. Dit mobilabonnement kan påvirke batteritiden på din telefon rigtig meget. Hvis du er i områder med dårlig dækning bruger din mobil enormt meget energi på at roame og lede efter signal. Du vil endda opleve at telefonen bliver varm at røre ved. Det skyldes det store energiforbrug på roaming. Der er forskel fra teleselskab til teleselskab hvor de dækker og hvor godt de dækker. Se vores Dækningskort og vælg et abonnement med den bedste dækning i dit område. Så har du en bedre levetid på batteriet og bedre forbindelse til både tale og data.
Det er værd at bemærke at der mange ting du kan gøre for at forbedre din batteritid og der også er individuelle forbrugsmønstre der spiller ind i hvor lang tid din mobil holder strøm på en fuld opladning. Med denne guide er du 10 skridt tættere på en bedre mobiloplevelse og vi håber du har fundet ud af nogen tips og tricks som du ikke kendte i forvejen.
Hvis du har fulgt guiden her og stadigvæk har en dårlig batteritid kan det skyldes at batteriet er ved at være slidt op og trænger til en udskiftning. Det er en almindelig ting og der findes mange lokale butikker der kan hjælpe dig, ligesom du købe både batterier og de eventuelle værktøjer der skal bruges for at klare det selv hjemme på køkkenbordet. En Youtube tutorial er tit en god måde at se hvordan du gør og mange vælger at spare pengene ved at udskifte mobilbatteri selv.